Kategorier

Handelsvilkår


handelsvilkår for badinteriør a/s


Herunder finder du de gældende vilkår for, at handle hos badinteriør a/sAlle handelsvilkår overholder den danske lovgivning indenfor nethandel.

Priser

Alle priser på badinteriør er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25% moms. Alle priser er dagspriser og opdateres løbende, da websitet opdateres dagligt.

Aftaleindgåelse

Du skal ved hvert køb acceptere vilkårene i handelsbetingelserne. Du opfordres til, at læse betingelserne grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som vilkårene giver dig. Du skal være minimum 18 år for at kunne handle.

BETALING
På badinteriør kan du betale med Dankort, Visa, Matercard, Maestro, JCB, Visa Electron og American Express. Vi trækker beløbet fra dit kort tidligst den dag, hvor varen afsendes til dig fra vores leverandører.  

Gebyrer på betalingskort

Dankort 
Ved bestillinger for 0 - 50 kr.: 0,70 kr. 
Ved bestillinger for 50 - 100 kr.: 1,10 kr.
Ved bestillinger for 100,01 - 500 kr. : 1,39 kr.
Ved bestillinger for 500 kr. eller derover: 1,39 kr.

Mastercard (danske kort): 1,5% (dog min. 0,70 kr)
Mastercard (udenlandske kort): 2,95% (dog min. 1,95 kr)
Visakort (danske kort): 1,5% (dog min. 0,70 kr)
Visakort (udenlandske kort): 2,95% (dog min. 1,95 kr) 

Levering

Alle ordrer, der skal sendes, bliver pålagt et fragtgebyr på enten DKK 75,- DKK 95,- eller DKK 159,-. Køb nu og få gratis fragt ved køb over kr. 1.000,- pr. ordre.

Varerne sendes med fragtmand eller Post Danmark. Varer, der leveres med fragtbil, leveres til første dør i stueetagen og ikke på øvrige etager i etageejendomme. Vi sender ikke varer til Grønland, Færøerne og udlandet.

Er du ikke hjemme til at modtage varen
Er du ikke hjemme til at modtage varen, kan du vælge at skrive i beskedfeltet: "Må stilles uden kvittering"  i for eksempel carport, garage eller foran hoveddør. Dette sker på eget ansvar.  

Har du ikke skrevet at varen må stilles uden kvittering, og du ikke er hjemme til at modtage varen, når den leveres, vil der ligge en seddel i postkassen fra fragtmanden, og en genlevering kan aftales med fragtfirmaet. Omkostninger ved genudkørsel af varen afholder du selv. 

Når du tager imod varen fra fragtmanden eller henter den på posthuset er det meget vigtigt at du besigtiger emballagen, inden du skriver under på fragtbrevet eller tager varen med ud fra posthuset. Finder du at emballagen er beskadiget, skal du nægte at modtage varen. 

Når du kvitterer for varen, accepterer du varen, som den er. Du kan ikke reklamere over en beskadiget vare, hvis du har taget imod den fra fragtmanden eller taget varen med ud fra posthuset. 



LEVERINGSTIDER
På alle varer i webshoppen kan du se den forventede leveringstid.

Leveringstiden er en cirka leveringstid og angivet i antal dage (arbejdsdage), der regnes fra førstkommende arbejdsdag. Der kan være udsving, især i forbindelse med helligdage og industriferie.

Vi leverer fra de største vvs-grossist lagre i Danmark, som vores øvrige kollegaer i branchen også gør det. De oplyste leveringstider er en forventet leveringstid (antal arbejdsdage) og baseret på de de informationer, vores leverandører angiver. Der tages forbehold for varer i restordre.

Ønsker du en status på din ordre, send venligst en mail med dit bestillingsnummer til salg@badinterior.dk. 

Vi tager forbehold for prisfejl, udgåede varer og varer der er i restordre
badinteriør a/s kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser i leveringen, varer i restordre, udgåede varer eller fejlleverede og defekte varer.

Der kan 
ikke påberåbes kompensation herfor, ligesom der ikke ydes kompensation for eventuelle omkostninger eller håndværkerudgifter grundet forsinkelser i leveringen, transportskader, fejlleverede og defekte varer. 


Bestilling
For at foretage et køb på badinteriør.dk skal du igennem 5 trin.  

1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kurven.  
2. Indtast dine personlige oplysninger og gem.  
3. Vælg betalings- og forsendelsesmetode.  
4. Læs og godkend vores handelsbetingelser.  
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend beløbet.

Ved reklamation eller fejllevering

Alle varer købt hos badinteriør a/s er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret.

Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået inden 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. 

 
Har du fået defekte eller fejlleverede varer, eller ønsker du at reklamere over en vare, skal du sende en mail med ordrenummer, varenummer samt en beskrivelse af fejlen - medsend gerne et billede, der viser fejlen til salg@badinterior.dk.

Vi skal altid kontaktes inden varerne sendes retur. Returnering uden forudgående aftale, kan modtagelsen nægtes.

 
Hvis du opdager en mangel ved varen, skal du give os besked hurtigst muligt. Hvis du venter for længe, kan vi desværre ikke garantere at vi kan få manglen afhjulpet.

Hvis varen er blevet skadet under transporten, uden emballagen er beskadiget, skal vi have besked snarest og senest inden 5 dage. Send en mail til salg@badinterior.dk og medsend billeder af skaden samt ligeledes billeder af den uskadede emballage.

En vare med en reklamationssag kørende må ikke tages i brug, før reklamationen er færdigbehandlet. 

Returnering/Fortrydelse

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos badinteriør a/s, undtaget produkter, der er fremstillet eller hjemtaget specielt til dig eller er ordreproduceret, eksempelvis bruseløsninger, armaturer i specialfarve, badeværelsesmøbler m.m. 

Du skal ALTID give os besked inden for 14 dage efter varen er modtaget, om at du har fortrudt købet og ønsker at returnere varen. Dette meddeler du os på salg@badinterior.dk.

Varer må ikke returneres uden forudgående aftale, hvorfor modtagelse i så fald kan nægtes. Du kan ikke fortyde købet ved blot at nægte modtagelse.

Varen skal returneres til os senest 14 dage efter den dag, hvor du har givet os besked på at du ønsker at fortryde købet. Omkostninger til returfragt skal du selv afholde

Du kan kun benytte dig af fortrydelsesretten, hvis varen returneres i samme stand og mængde, som du modtog den. Varen skal altid returneres i originalemballagen, der ikke må være beskadiget eller påklistret tape eller andre klistermærker direkte på emballagen, der gør videresalg umuligt. 

Varen må ikke have været monteret og salgsværdien må ikke være forringet. 
Modtager vi varen beskadiget eller forringet og det skyldes manglende eller for dårlig indpakning, så hæfter du for en forringelse af varens værdi

Som forbruger bærer du risikoen for en returvare, indtil vi har modtaget varen. 

Vigtigt! Vi skal altid kontaktes inden varerne sendes retur. 

Følg disse få trin, når du returnerer en vare til os:

1. Pak varen ind i intakt original emballage.
2. Udskriv og vedlæg en kopi af din bestillingsoversigt og fremhæv hvilken vare, du returnerer.
3. Pak dernæst det hele ind i korrekt fragtemballage (pap, bobleplast eller lignende).
4. Skriv ikke direkte på originalemballagen og sæt ikke mærkater eller tape på originalemballagen, ellers lever den ikke op til betingelserne om returnering.
5. Send varen retur til vores adresse med dit navn og adresse som afsender, gem evt. fragtkvitteringen.

Når vi har modtaget varen retur og undersøgt, at den lever op til betingelserne om returnering, tilbagefører vi beløbet til det kort du har brugt ved betaling af varen. Tilbageførslen kan tage op til 14 dage fra vi modtager varen retur.   

Er der sket skade på returvaren eller finder vi andre ting på varen, der gør at vi ikke kan refundere købssummen, kontakter vi dig pr. mail.

Returvaren skal efter forudgående aftale med badinteriør sendes til:

badinteriør a/s 
Banetoften 68
7500 Holstebro

ALLE returvarer skal sendes til denne adresse. (Gælder også hvis du har afhentet din vare hos et af vores afhentningssteder.)


cart-logo

Kurv  

Ingen varer

Fragt 0,00 DKK
Samlet 0,00 DKK

Check out

betalingskort
kontakt os
Fri fragt
Få et samlet tilbud